Velkommen til

Forretningsforståelse

Her på hjemmesiden kan du finde materiale, der understøtter vores fysiske dage sammen, ligesom du kan hente information til dit casearbejde.

Rigtig god fornøjelse

Datoer og lokationer

26. februar kl. 9.00–15.30 – Four Point Flex, Køge, Strandvejen 41
10. marts kl. 9.00–15.30 – Asnæs & Vangstrup, Holte
25. marts kl. 9.00–13.00 – Four Point Flex, Køge, Strandvejen 41

Indhold og opbygning

Dag 1 – 26. februar i Køge

Hvad har betydning for hotellets indtjening?

  • Introduktion til centrale økonomiske begreber

  • Omkostningstyper og nulpunktsomsætning

  • Omsætningens sammensætning, kapacitetsudnyttelse og prissætning

  • Forståelse af datakilder og sammenhæng mellem økonomiske styringssystemer

  • Træning i analyse af årsager til det realiserede økonomiske resultat

Hjemmearbejde:
Udarbejdelse af egen årsagsanalyse med konkrete indsigter og refleksioner.

Dag 2 – 10. marts i Holte

  • Videre træning i analyse af egen data med kobling til teori og metode

  • Potentialevurdering og økonomisk analyse af udvalgte indsatser

  • Forståelse af indsatsernes økonomiske betydning

  • Sammenhæng mellem kundesegmenter, gæstetilfredshed og loyalitet

  • Sammenhæng mellem økonomi, medarbejderteam, processer og trivsel

Hjemmearbejde:
Projektarbejde - egne data og refleksioner kobles til en af de præsenterede cases, en kombination af cases eller selvvalgt.

Dag 3 – 25. marts i Køge

  • Udvikling af egen praksis for fremtidig økonomisk planlægning

  • Udarbejdelse af konkret handlingsplan

  • Målstyring og budgetmål, der understøtter fastholdelse og udvikling af indsatsområder

Præsentation af mit projekt:
På den sidste dag præsenterer du dine personlige projekttanker for gruppen.

Vi deler erfaringer og viden og arbejder sammen om udviklingen af din handlingsplan.

Lidt overordnet om lederudvikling

Det er næppe nogen overraskelse, at specialister anbefaler, at ledere kontinuerligt udvikler sig. Som leder kan man let blive “hjemmeblind” – fanget i vaner, mønstre og egne perspektiver.

Et lederudviklingsforløb giver nyt udsyn, nye perspektiver og et skærpet blik på egen praksis.

Når du udvikler dig hos Asnæs & Vangstrup, forventer vi, at du arbejder aktivt med din selvindsigt. At du øger din bevidsthed om, hvordan du påvirkes af situationer, rammer og relationer – og hvordan du selv påvirker andre.

En stærk leder går forrest, men skaber også følgeskab. Det kræver både autoritet og autenticitet. Og det forudsætter et indgående kendskab til sig selv og sin virkning på omgivelserne.

Men hvad vil det egentlig sige at arbejde med personlig udvikling i lederskabet?

  • Hvor begynder man?

  • Hvad er afgørende for, at du lykkes?

  • Og kan man være både professionel og personlig – uden at miste retning og ansvar?

Lederskab handler i sin kerne om at skabe resultater sammen med og gennem andre. Om at få det bedste frem i hver enkelt medarbejder, så alle bliver i stand til at yde deres bedste og skabe størst mulig værdi – for organisationen, for hinanden og for gæsterne.

Annette Vangstrup

Din underviser fra Asnæs & Vangstrup

annette@asnaes-vangstrup.dk

24 80 19 60