
Hindsgavl Slot
Anvendt økonomi
Videncenter - lad dig inspirere
Her på siden har jeg samlet forskellige materiale, der kan bidrage til dit projektarbejde. Lad mig vide, hvis der er et emne, som vi har talt om i undervisningen, som du gerne vil vide mere om, så kan jeg garanteret finde noget til dig i ‘gemmerne’.
Menuplanlægning
Eller på engelsk, "menu engineering," er et begreb, der bidrager til at analysere restaurantens menusalg kombineret med indtjening pr. produkt.
Uanset om du har meget detaljeret data til rådighed om, hvilke retter du sælger hvor ofte, kan du måske starte med at komme med et kvalificeret gæt.
Her kan du læse en artikel om emnet med en tilhørende analysemodel til opdeling af dine retter.
Prøv desuden at søge på nettet efter mere information; der ligger mange relevante videoer om emnet.
Daglig styring af F&B
De kritiske omkostninger til styring af restaurantdrift er bruttoavancen og lønprocenten. Udover at analysere den daglige toplinje - f.eks. med en menuanalyse - anbefaler vi, at restauranten indsamler og analyserer viden om råvarekøb og anvendelse af timer pr. uge. Vi kalder dette værktøj for et 'styringsark', som du kan hente inspiration til her. Alle styringsark skal tilpasses til den enkelte forretning - det hjælper vi altid gerne med. Styringsarket kan du teste i undervisningen, og senere afgøre, om det skal være en del af den daglige økonomiske styring i din restaurant.
Små refleksionscases til F&B
Som ansat i F&B har du måske lyst til at starte dit arbejde med 'delanalyser' med små refleksionsopgaver, der kan skabe indsigt i din daglige styring af prissætning, udarbejdelse af menuer mv. Se om der er nogle af disse små inspirationscases, der kan være til inspiration?
Økonomi i forretningsudvikling
Når en virksomhed etableres, vil ejerne typisk udarbejde en forretningsplan med et driftsbudget. Ved efterfølgende drift gennemføres årligt en revision af forretningsplanen gennem en større eller mindre strategiproces, der samles i et budget for det kommende år. Typisk er ledergruppen tæt involveret i dette arbejde.
Her kan du hente et Excel ark, der samler en række eksempler på beregninger, der kan bidrage til beregning af en enkelt event. Beregninger, der kan illustrere, hvordan der kan arbejdes med et økonomisk beslutningsgrundlag.
Case beskrivelse: Det ønskes beregnet, hvorledes en koncert afviklet på en græsplæne med plads til 3.000 personer, kan være rentabel. Der sælges billetter til koncerten på forhånd, og på selve dagen kan gæsterne købe mad og drikke i 10 madboder. Som en del af det økonomiske beslutningsgrundlag ønskes det beregnet, hvilken sammensætning, der er mellem prisfastsættelse på billetter og mad&drikke og nulpunktsomsætning på antal solgte billetter. Regnearket indeholder beregninger på en produktkalkulation, en nulpunktsberegning, en samlet driftsbudget samt en investeringsberegning til vurdering af den økonomiske planlægningsopgave.
NPS
NPS bruges i mange brancher, og er særligt velegnet til virksomheder i oplevelsesbranchen, hvor hver eneste handling i forhold til kunderne udgør et ”sandhedens øjeblik”. Det er ganske almindeligt, at virksomheder lytter til ’kundens stemme’. Men udfordringen er at kunne handle på det bagefter. Fra en skala på 0-10 besvarer gæsten det ultimative spørgsmål:
“Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale virksomheden til en ven eller en bekendt?”