Der et stort spillerum, hvad angår udformningen af problemformuleringen.

Overordnet kan man opstille følgende typer af problemformuleringer baseret på ens spørgeord:

• Spørg med hvad, hvilke, hvor, hvem – og skriv redegørende og beskrivende tekster.

• Spørg med hvorfor – og skriv med forklarende, fortolkende, analyserende og diskuterende

tekst.

• Spørg med hvordan – og skriv vurderende og handlingsanvisende tekst.

EX:

• Det beskrivende projekt: ”HVILKE problemer oplever restauranten, ved at gæsterne ikke

møder op til bordreservationer, og hvilke tiltag er der taget for at få dem til at møde op?”

EX:

• Det årsagssøgende projekt og handlingsanvisende projekt: ”HVORFOR har der været så store

problemer med at få gæsterne til at møde op til det bookede bord, når de nu gerne vil ud at spise?

Og HVORDAN kan man få dem til at møde op?”

Overordnet set stiller problemformuleringen således spørgsmålene om hvad, hvorfor og hvordan. De

enkelte elementer, vist ovenfor, kan indgå i problemformuleringen alene eller i et miks i forhold til

de problemer, du vælger at undersøge.

Valget af problemformulering og spørgsmål afspejler sværhedsgraden i det enkelte projekt. Dette

kan ses i relation til Blooms taksonomi, som præsenteres i det efterfølgende.

Blooms taksonomi

Blooms taksonomi kan bruges til at se på indlæring i relation til projektarbejdet. Din indlæring og din

karakter vil afhænge af, hvor langt du når i forhold til denne taksonomi. Ordet taksonomi betyder

klassifikation, altså en inddeling af begreber.

Blooms taksonomi

Trin 1: Huske, vide, referere og genkende stof

Trin 2: Forstå, forklare med egne ord, dvs. parafrasere/omskrive

Trin 3: Anvende, afprøve, bruge fx en analysemetode

Trin 4: Analysere forholdet mellem enkelte dele, nedbryde i dele, skille ad, se system/struktur

Trin 5: Syntetisere (syntese) gå fra dele til helhed, fortolke resultatet af en analyse

Trin 6: Vurdere og bedømme ud fra forskellige kriterier opstille normer/handleforskrifter

Blooms taksonomi er en hierarkisk opstilling af indlæringsmål og en nøgle til vurdering af

videnindhold. Taksonomien skal ses som en trappestige, der takserer videnindholdet. Uden en basis

af viden, uden en analyse og syntese er en vurdering ikke til megen nytte. Man kan altså ikke starte

med at stå øverst på stigen, men må begynde med at træde på stigens nederste trin. En opgave vil

ikke alene kunne komme med en stak handleforskrifter på baggrund af en problemformulering, der

spørger med hvordan, men må nødvendigvis have opridset en videnbasis for at nå frem til en

vurdering af forskellige muligheder og derved at få gennemført en analyse.

Typer af problemformuleringer, kan sættes sammen med taksonomien:

• HVAD er noget? – svarer til trin 1-3 hos Bloom; tekster, der beskriver og klassificerer, er

slutproduktet, når problemformuleringen spørger med “hvad” eller kan omskrives til et

spørgsmål, der efterspørger beskrivelse og referat.

• HVORFOR er det sådan? - svarer til trin 4-5 hos Bloom: forklarende, forstående tekster kan

blive slutproduktet, når spørgsmålet starter med “hvorfor” eller i øvrigt kan omskrives til et

spørgsmål, der efterspørger årsager.

• HVORDAN vurderer noget? Afveje flere størrelser mod hinanden, ændre noget? - svarer til

trin 6 hos Bloom.

Tekster, der løser problemer eller giver handlingsanvisninger, kan blive

slutproduktet, når problemformuleringen spørges med “hvordan” eller omskrives til et

spørgsmål, der lægger op til vurdering af en eller flere størrelser med efterfølgende

anvisninger for fremtidens handlinger på området.

Forskellige måder at spørge på leder altså til forskellige grader af videnindhold i det færdige produkt

- forudsat selvfølgelig, at du kan føre din ambition ud i livet. Du må altså gøre op med dig selv i forhold til, hvor højt et ambitionsniveau du vil lægge for din opgave.

Læs mere her om, hvad der skal til for at skrive en god problemformulering.