Psykologisk tryghed

Hvad er det og hvad gør at det er så vigtigt at have i organisationen?

Psykologisk tryghed er følelsen af sikkerhed på arbejdspladsen, der gør det muligt for medarbejdere at udvikle både personlige og faglige kompetencer. Begrebet blev introduceret af Amy C. Edmondson, en amerikansk psykolog og forsker inden for ledelse, teamwork og organisatorisk læring. Derved bliver den psykologiske tryghed på arbejdspladsen afgørende for succes og trivsel blandt medarbejdere.

Der kan skelnes mellem tillid og psykologisk tryghed, da tillid handler om at lade tvivlen komme andre til gode, handler psykologisk tryghed om, at andre skal lade tvivlen komme dig til gode.

Eksempler på psykologisk tryghed:

  • kunne stille spørgsmål uden frygt for at virke uvidende

  • indrømme fejl, så de kan blive løst

  • komme med forslag til at gøre tingene anderledes uden at frygte mulige konsekvenser heraf

  • kunne både give og modtage konstruktiv feedback

Edmondson understreger, at denne form for tryghed ikke kun handler om trivsel, men også om at skabe et fundament for udvikling og samarbejde. Når psykologisk tryghed bliver en integreret del af arbejdsmiljøet, giver det plads til engagement og gensidig tillid, som fremmer læring, innovation og teamwork.

Dette gør psykologisk tryghed til en afgørende faktor for at opbygge et sundt og produktivt arbejdsmiljø.

“A belief that one will not be punished or humiliated for speaking up with ideas, questions, concerns, or mistakes, and that the team is safe for interpersonal risk-taking”.

- Amy C. Edmonson

Uddyb din viden om psykologisk tryghed, og filosofien bag konceptet!

Se følgende videoer, hvor Amy Edmonson blandt andet fortæller om psykologisk tryghed, og hvilke fordele det fører med sig.

Vigtigheden af psykologisk tryghed - ifølge Edmondson

Hvad er psykologisk tryghed?

Hvordan skabes psykologisk tryghed på arbejdspladsen?

Du kan lære det samme på dansk i videoerne nedenunder

Hvad skal til for at skabe psykologisk tryghed?

Psykologisk tryghed handler dermed ikke blot om, at man i sit arbejdsmiljø trives og har det hyggeligt med sine kolleger. Det er et dybere anliggende end blot at trives, da det tager udgangspunkt i, at man kan være sammen om det, der er svært. Det handler om, at man med en fælles indsats skaber tryghed, så man tør handle og udtrykke sig i modsætning til at tie og være passiv. Når psykologisk tryghed er til stede, er der plads til at udtrykke sig uden at blive dømt, angrebet eller udstillet som dum. At udtrykke sig kan for nogle være mere grænseoverskridende end for andre. Med psykologisk tryghed til stede i det kollegiale fællesskab fjernes frygten for at blive udskældt, latterliggjort osv., og man bliver i stedet modtaget konstruktivt og positivt.

Tid til reflektion
(5 minutter - klik på linket for nedtælling)

(Skriv reflektionerne ned og brug dem til eksamenen)

  • Hvad ved du nu om psykologisk tryghed?

  • Kom med mindst 2 eksempler - hvor du selv har manglet psykologisk tryghed, eller manglede at skabe psykologisk tryghed hos dine medarbejdere?

    • Ekstra: Havde de samme eksempler fra før set ud hvis du selv havde haft eller skabt psykologisk tryghed, og i så fald hvordan?

De 4 aspekter af psykologisk tryghed

1. Tryghed til at turde at lære af sine fejl

Dette aspekt berør vigtigheden i at turde stille spørgsmål, prøve sig frem og ikke mindst være nysgerrig på sig selv og sine evner. At kunne lære af sine fejl, og begå dem, har en væsentlig rolle i udfoldelsen af sin personlige udvikling. Det handler om at være tryg nok til at se muligheder i stedet for begrænsninger!

2. Tryghed til at samarbejde

Hvis ikke du er tryg i dit samarbejde med dine kolleger, kan det være svært at udfolde jeres potentiale og dermed opnå de bedste resultater. Det er vigtigt at turde interagere med sine kolleger, således at I sammen kan bibeholde en åben og ærlig dialog, hvor der er plads til at fortælle hinanden, hvad man synes er svært i samarbejdet. Sidst indebærer dette aspekt, en fælles ambition om at skabe grobund for konstruktive debatter, der giver plads til forskellige holdninger og synspunkter.

3. Tryghed til at udfordre

Tryghed til at udfordre sig selv men også den status quo, der sætter rammerne for normer, rutiner og væremåde på arbejdspladsen. Hvis man føler sig tryg nok til at udfordre normalen og tale højt om eventuelle ideer til forandring, kan det skabe stor værdi mellem jer som kolleger. Når først nogen ytrer sig åbent uden frygt for at blive dømt, kan det ligeledes inspirere andre til at gøre det samme, hvilket vil lede til mere ide generering og kreativitet.

4. Være tryg i at føle sig inkluderet

Det er essentielt for, at psykologisk tryghed kan eksistere og skabe værdi i arbejdsmiljøet, at alle føler sig værdsat og inkluderet. Heraf, er stilling, position, anciennitet osv. irrelevant. Alle skal føle sig inkluderet og værdsat i deres arbejde for, at der er tillid nok til at byde ind. Der følger også en forudsætning om, at man skal behandle hinanden med respekt, hvilket igen bidrager til en fælles følelse af, at blive værdsat og inkluderet i et miljø, hvor man kan udfolde sine personlige og faglige færdigheder.

De 4 aspekter af psykologisk tryghed - model

“If you change the nature and quality of the conversations in your team, your outcomes will improve exponentially. Psychological safety is the core component to unlock this”.

- Amy C. Edmonson

Hvordan hænger psykologisk tryghed sammen med social kapital?

For at social kapital kan eksistere, er det en forudsætning, at de tre diamanter, du tidligere har lært om, er til stede i dit arbejdsmiljø. De samme tre diamanter danner også grundlaget for, om psykologisk tryghed kan eksistere. Hvis der er gensidig respekt, en gennemgående følelse af at blive retfærdigt behandlet og et godt samarbejde, er der grobund for psykologisk tryghed.

Følgende faktorer viser typisk psykologisk tryghed:

  • Holdning til at begå fejl og løbe en risiko

  • Villighed til at hjælpe hinanden

  • Åbne samtaler – også om de svære ting

  • Inklusion og diversitet – at kunne være sig selv

Hvad psykologisk tryghed ikke er:

  • Det handler ikke om at være venlig

  • Det handler ikke om et personlighedstræk

  • Det handler ikke om blot at kunne hygge sig

Læselyst?

Klik på nedenstående knapper, og fordyb dig i alt fra akademiske tekster om psykologisk tryghed til mindre tunge artikler, der berører emnet!

Vil du hellere lytte og lære?

Læn dig tilbage og fordyb dig i en podcast om emnet psykologisk tryghed.