Velkommen til

Madklubben Lederuddannelse

Økonomistyring

Lidt mere om hvad faget handler om

 

Alle virksomheder har en ting til fælles -

de skal tjene penge.

Hvis ikke virksomheden tjener penge, kan den ikke eksistere. Derfor er det vigtigt at centrale medarbejdere er i stand til at anvende de begreber om styring af økonomi.

I faget gennemgår vi to sider af økonomistyring:

  • Hvordan virker virksomhedens økonomi?

  • Hvordan kan du anvende dette i din hverdag?

Økonomistyring handler om at drive virksomheden, så det bliver endnu bedre at være medarbejder og gæst.

Når en købmand skal sælge en dåse tomater, er det ikke så vigtigt om det er tirsdag eller onsdag.

Men en restaurant kan ikke sælge tirsdagens pladser om onsdagen.

Vores produkt “forsvinder”, når dagen er gået og derfor er det ekstra vigtigt at være skarp på økonomistyring i restaurantionsbranchen.

Det betyder at vi skal være dygtige til at få gæsterne ind, få dem seatet optimalt, sikre vores udvalg passer og give mulighed for mersalg - alt dette imens vi holder styr på omkostninger til lønninger og råvarer.

Det er præcis det “økonomistyring” handler om!

Hvad bliver dit udbytte?

  • Du får grundlæggende kendskab til “det økonomiske maskinerum”

  • Du får viden om de økonomiske fagord

  • Du lærer at tage ansvar for driften af din restaurant

  • Du bliver i stand beregne og dermed vurdere forskellige forslag

  • Du lærer om anvendelse af Excel til både beregning og præsentation

Forberedelse til uddannelsen

I faget arbejder vi med Excel - Excel er et rigtig godt program. Hvis du ikke har arbejdet så meget med Excel, skal du ikke bekymre dig, vi træner det som en del af forløbet. Hvis du er nysgerrig på Excel, er her en lille introduktionsvideo:

Procentregning er også en del af faget, hvis det er lidt tid siden du har regnet med procenter, kan du se denne lille film:

Svar på disse spørgsmål:

  1. Hvordan arbejder du allerede med økonomi?

  2. Hvad vil du gerne blive endnu dygtigere til inden for økonomi?

  3. Hvilken betydning vil det have for dig, når du bliver skarp til økonomi?

  4. Er der noget du har særligt behov for at udvikle?

Jeg vil bruge svarerne til at gøre forløbet relevant og brugbart

Send svarerne som tekst eller lydfil til

Egill@asnaes-vangstrup.dk

Her er en række plancher med en kort forklaring om fagord, du kan hente dem og printe dem ud.

Der ligger også en række Q - A kort, der er velegnede til at øve sammen med en buddy