
Praktisk produkt og din disposition
For at komme til eksamen skal du lave et praktisk produkt og en skriftlig disposition.
Vi afslutter faget ‘Coaching og konflikthåndtering’ med en eksamen.
For at være berettiget til at gå til eksamen skal du have afleveret din opgave i form af det, man kalder et praktisk produkt og en disposition.
Det dispositionen danner sammen med praktiske produkt grundlag for den mundtlige eksamination.
Dispositionen skal afleveres via skolens elektroniske system - kaldet Wiseflow senest den aftalte dag - oftest vores sidste undervisningsdag.
Linket til Wiseflow kommer på den mail, der er blevet oplyst ved tilmelding til faget.
Det praktiske produkt skal tages med til eksamen.
Et praktisk produkt er kendetegnet ved:
At den studerende gennem det praktiske produkt viser sine evner til at omsætte teori til et praktisk produkt.
At den studerende præsenterer sin løsning, som f.eks. en uddybet plan for konfliktforebyggelse, en uddybet struktur for opbygningen af en svær samtale etc. Det kan også være opbygningen af et personalemøde, du skal afholde for at inddrage medarbejderne i dine tanker om jeres konfliktkultur, dit oplæg til jeres trivselspolitik/leveregler med anvisninger af handlinger ved konflikter, ledermøde med konflikter på dagsorden, din forberedelse til en mediation, noterne fra din coachingsamtale, din handleplan for, hvordan du vil løse din problemstilling m.v.
Formkrav til disposition, der er kendetegnet ved:
At den har et omfang på maksimum to A4-sider, og desuden er vedhæftet en litteraturliste.
At den skitserer en problemstilling og en problemformulering indenfor faget.
At den i stikordsform angiver det teoretiske grundlag for det praktiske produkt.
At den sammen med det praktiske produkt danner grundlag for den mundtlige eksamination.
Del af et praktisk produkt - ‘Leveregler’.
Anbefaling til en forside til dispositionen:
Retning og fagets navn:
Fagmodul: Coaching og konflikthåndteringTitel -og evt. undertitel: xxx
Dit fulde navn: xxx
Din vejleders navn: Gry Asnæs
Uddannelsesinstitutionens navn: xx
Måned og år
Eventuelt påtegning, hvis ”fortrolig”
Min erfaring er at du udover med fordel kan beskrive:
Din problemstilling
Din problemformulering
Kort beskrivelse af de teorier/modeller som du har valgt at analysere din problemstilling igennem
Del af et praktisk produkt billede fra møde.
Kildehenvisning:
Når du skriver om en teori eller et datamateriale, skal du lave en kildehenvisning med referencer i form af litteraturhenvisninger, der anbringes i teksten som eksempelvis: “(Klausen, 2009)”.
Den henviste litteratur skal kunne findes i litteraturlisten.
Noter og referencer:
Noter og referencer, der har karakter af kommentarer til eller uddybning af teksten, anbringes som fodnoter eller slutnoter.
Overblik over elementerne til eksamen
Problemstilling
I en problemstilling forklarer du
baggrunden for opgaven og problemformuleringen. Du fortæller læseren, hvad du vil undersøge.
En problemstilling beskriver bredt, hvilken udfordring man ønsker at undersøge
Hvorfor er den relevant for dig at undersøge?
Hvorfor er den relevant for virksomheden at undersøge?
Her er et eksempel:
Problemstilling
Vores organisation forventes at vækste kraftigt de næste år, så jeg ikke kan være så tilstedeværende i den daglige drift, som jeg har været tidligere.
Det betyder, at jeg skal udvikle mit lederskab således, at medarbejdere i et langt større omfang kan løse deres daglige konflikter uden min medvirken samtidigt med, at der skal være høj trivsel. Det betyder, at jeg skal udvikle deres viden og værktøjer til at kommunikere med hinanden, hindre klikke-dannelse eller konflikter, så de kan arbejde bedst muligt sammen i høj trivsel.
Problemformulering
Hvordan kan jeg som leder udvikle mine medarbejdere, så de bliver i stand til at identificere og nedtrappe konflikter i de daglige samarbejde ved at coache dem sammen og hver for sig?
Data/viden du indsamler til at undersøge problemstillingen
Spørgeskemaer, statisik som sygefravær/ medarbejderomsætning m.v. - det er alt, der kan tælles
(KVANTITATIV).
Velegnet hvis du:
• Ved hvad du vil have svar på
•Undersøger et større antal svarpersoner.
•Ønsker viden om statistiske sammenhænge.
•Ønsker noget du kan måle, fx trivsel
Interviews/samtaler/møder/coaching/feedback samtaler/svære samtaler m.v.
(KVALITATIV)
Velegnet hvis du:
•Gerne vil have mere nuancerede svar.
•Vil have mulighed for uddybende spørgsmål.
•Have viden om flere perspektiver, som du måske ikke har tænkt over. Fx MUS-samtale, feedbacksamtaler
Observationer - det du ser og oplever
(KVALITATIV)
Velegnet hvis du:
•Vil undersøge adfærd, handlinger og samtaler.
•Undersøger forskellen på det, vi siger, og det vi gør.
•Have viden om, det vi gør uden at tænke over det. Fx observatør til en samtale.
•Erfaringer fra dine coachingsamtaler herunder den efterfølgende feedback
Empiri
Data bliver til empiri, når det foreligger i en form, som kan bruges til analyse.
Sådan laver du empiri:
Data indsamles
Data bearbejdes
Data er blevet til empiri
Empiri bruges til analyse
Analysen vil du præsentere til eksamen.
Det kan være en analyse af medarbejdernes adfærd eller din egen udvikling, og hvordan det er blevet oplevet af andre.