Sådan søger du SVU som selvstændig
SEA - Syddansk Erhvervsakademi
Helt kort om SVU
Hvad er SVU?
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en uddannelsesstøtte, der giver dig mulighed for at efter- eller videreuddanne dig i arbejdstiden.
SVU er en lønrefusion til din arbejdsgiver for de timer, som du bruger på din uddannelse i arbejdstiden, og derfor ikke er til rådighed for arbejdsgiver.
Hvem er det til?
Personer der kan svare ja til ALT nedenstående:
Du har været ansat i over 26 uger ved uddannelsesstart.
Du har ikke en videregående uddannelse*.
Du har en videregående uddannelse, men har ikke brugt uddannelsen inden for de seneste 5 år.
Du er fyldt 25 år.
*Du må ikke have afsluttet en kort videregående uddannelse som serviceøkonom, en erhvervsakademiuddannelse eller f.eks. en bachelor. En erhvervsuddannelse som tjener eller kok er derimod ikke en videregående uddannelse, og du er derfor berettiget til at søge om SVU, så længe du opfylder de andre krav.
EN ANSØGNING TIL SVU TAGER CIRKA 10 MINUTTER
Men bare rolig, vi er med dig hele vejen :-)
Dette skal du have klar
Dit CPR-nummer
Din arbejdsgivers CVR-nummer/din virksomheds CVR-nummer
Hvor mange SVU-timer du skal søge – se punkt 9
1. Klik på linket HER
og kom direkte til den digitale ansøgningsblanket
2. Log ind med dit MitID
3. Udfyld den digitale SVU-ansøgning med din personlige data
4. Beskæftigelse
Udfyld, at du er selvstændig, og at du har været ansat i 26 uger.
Man er kun berettiget til SVU, hvis man trykker ”Ja” til at have været ansat i over 26 uger.
5. Oplysninger om dit uddannelsessted
Da vi samarbejder med en uddannelsesinstitution, skal du her angive følgende:
I hvilken region ligger uddannelsesstedet, du er optaget på?: Region Syddanmark
Hvilket uddannelsessted er du optaget på?: SEA - Syddansk Erhvervsakademi
OBS: under ”E-mail” laver den en default-udfyldning, som du ikke skal ændre på.
6. Oplysninger om din arbejdsgiver
Du skal oplyse din virksomheds CVR-nummer: du kan klikke her, hvis du er i tvivl.
Det er vigtigt, at du udfylder felterne ”navn” og ”mail”. Her udfylder du informationer på den person, der har adgang til din virksomheds NemID.
7. Oplysninger om SVU-administrator
Der bliver spurgt om at vælge en professionshøjskole – her vælger du: Københavns Professionshøjskole
Det er dem, vi samarbejder med.
8a. Uddannelsesbaggrund
Udfyld din uddannelsesbaggrund.
Erhvervsuddannelser som: kok, tjener, receptionist m.v. anses IKKE for videregående uddannelse i dette regi.
Hvis du IKKE har en videregående uddannelse:
8b. Uddannelsesbaggrund
Hvis du HAR en videregående uddannelse, men IKKE har brugt uddannelsen inden for de seneste 5 år, udfylder du som nedenstående:
9. Arbejdstid og fravær
I første felt skriver du, hvor mange timer du sædvanligvis arbejder om ugen f.eks. 37 eller hvor mange timer du arbejder.
I andet felt spørges der, om dit fravær fra din arbejdsplads varierer fra uge til uge.
I tredje felt skriver du dét antal SVU-timer, som du selv beslutter dig for.
Der kan min. søges om 6 timer og maks. søges om 37 timer om ugen.
Mange søger op til 21 timer om ugen, som svarer til det timeantal, undervisning, forberedelse, opgaver m.v., kan opgøres til.
SVU-timerne angives her
10. Anden offentlig støtte
Du bliver spurgt, om du får anden offentlig støtte. Dette kunne f.eks. være SU, ydelse efter lov om sygdom og fødsel m.m. eller støtte til udgifter til aflønning af medhjælper, som skal dække dine leveomkostninger i den periode, du søger SVU til. Her skal du kunne svare ”Nej”.
11. Udbetaling
Hvis du udbetaler løn til dig selv: Du bliver spurgt, om SVU’en skal udbetales til arbejdspladsen – det skal den, hvis du udbetaler løn til dig selv. Du skal senere i ansøgningen vedhæfte en lønseddel som bevis.