OPGAVE & EKSAMEN
SYNOPSIS
For at afslutte uddannelsen skal du aflevere en SYNOPSIS
Herefter skal dette præsenteres til en mundtlig eksamen.
Vi afslutter faget med en eksamen.
For at være berettiget til at gå til eksamen skal du have afleveret din opgave i form af det, man kalder en synopsis.
Dette danner grundlag for den mundtlige eksamination.
Opgaven skal afleveres via skolens elektroniske system - kaldet Wiseflow senest den aftalte dag - oftest vores sidste undervisningsdag.
Linket til Wiseflow kommer på den mail, der er blevet oplyst ved tilmelding til faget.
Anbefaling til en forside til synopsis:
Fagets navn: Ledelse der skaber social kapital
Titel -og evt. undertitel: xxx
Dit fulde navn: xxx
Din vejleders navn: Marie Louise Larsson
Uddannelsesinstitutionens navn: xx
Dato
Eventuelt påtegning, hvis ”fortrolig”
Kildehenvisning i opgaven:
Når du skriver om en teori eller et datamateriale, skal du lave en kildehenvisning med referencer i form af litteraturhenvisninger, der anbringes i teksten som eksempelvis: “(Klausen, 2009)”.
Den henviste litteratur skal kunne findes i litteraturlisten.
Noter og referencer:
Noter og referencer, der har karakter af kommentarer til eller uddybning af teksten, anbringes som fodnoter eller slutnoter.
- det er et problem at… (udgangspunktet, ”undren”)
- det er især et problem for… (hvem angår det?)
- det skal kunne bruges af… til at… (hvem skal kunne bruge det til hvad i hvilke situationer?)
- problemet skyldes… (mulige årsager)
- vi vil derfor… (jeres hensigt, forklaring på, fortolke, analysere, anvende, diskutere og så videre)
- vi vil undersøge problemet på denne måde… (metode)
- vi har tænkt os at forstå problemet ud fra... (teorier)
- nogle vigtige ord og begreber er… (begrebsdefinitioner)
- vi vil kun beskæftige os med… fordi… (afgrænsning)
- foreløbig forestiller vi os disse afsnit i denne rækkefølge… (indhold og disposition).
Overblik over elementerne i opgaven
Problemstilling
I en problemstilling forklarer du baggrunden for opgaven
og problemformuleringen. Du fortæller læseren, hvad
du vil undersøge. En problemstilling beskriver bredt, hvilken
udfordring man ønsker at undersøge.
Hvorfor er den relevant for dig at undersøge?
Hvorfor er den relevant for virksomheden at undersøge?
Her er et eksempel på en problemstilling:
Vores organisation forventes at vækste kraftigt de næste år, så jeg ikke kan være så tilstedeværende i den daglige drift, som jeg har været tidligere. Det betyder, at jeg skal udvikle mit lederskab således, at medarbejdere i et langt større omfang kan løse deres daglige konflikter uden min medvirken samtidigt med, at der skal være høj trivsel. Det betyder, at jeg skal udvikle deres viden og værktøjer til at kommunikere med hinanden, hindre klikke-dannelse eller konflikter, så de kan arbejde bedst muligt sammen i høj trivsel.
Problemformulering
Hvordan kan jeg som leder udvikle mine medarbejdere, så de bliver i stand til at identificere og nedtrappe konflikter i de daglige samarbejde ved at coache dem sammen og hver for sig?
Synopsen skal forholde sig kritisk og refleksivt. Synopsen er problematiserende og perspektiverende, således at synopsen lægger op til at diskutere, hvorfor det er relevant at stille netop de spørgsmål synopsen stiller inden for den givne afgrænsning.
Data/viden du indsamler til at undersøge problemstillingen:
Spørgeskemaer, statistik som sygefravær/ medarbejderomsætning m.v. - det er alt, der kan tælles (KVANTITATIV DATA).
Velegnet hvis du:
• Ved hvad du vil have svar på
•Undersøger et større antal svarpersoner.
•Ønsker viden om statistiske sammenhænge.
•Ønsker noget du kan måle, fx trivsel
Interviews/samtaler/møder/coaching/feedback samtaler/svære samtaler m.v.
(KVALITATIV DATA)
Velegnet hvis du:
•Gerne vil have mere nuancerede svar.
•Vil have mulighed for uddybende spørgsmål.
•Have viden om flere perspektiver, som du måske ikke har tænkt over. Fx MUS-samtale, feedbacksamtaler
Observationer - det du ser og oplever
(KVALITATIV DATA)
Velegnet hvis du:
•Vil undersøge adfærd, handlinger og samtaler.
•Undersøger forskellen på det, vi siger, og det vi gør.
•Have viden om, det vi gør uden at tænke over det. Fx observatør til en samtale.
•Erfaringer fra dine coachingsamtaler herunder den efterfølgende feedback
Empiri
Data bliver til empiri, når det foreligger i en form, som kan bruges til analyse.
Sådan laver du empiri:
Data indsamles
Data bearbejdes
Data er blevet til empiri
Empiri bruges til analyse
Analysen:
Her kobler du teori og din metode (indsamlet data sammen). Det kan fx. være en analyse af medarbejdernes adfærd eller din egen udvikling, hvor du “forstår og analyserer” medarbejdernes adfærd ud fra en teori fra undervisningen og resultatet fra din observationer eller spørgeskema.