Forberedelse til eksamen
Vi afslutter faget Ledelse der skaber social kapital med en eksamen.
Når du har bestået har du optjent 5 ECTS point som du kan bruge til en samlet Akademiuddannelse, der i alt kræver 50 ECTS point og et Afgangsprojekt.
HUSK DET HANDLER OM DET
DER BETYDER NOGET FOR DIG.
HVORDAN DU VIL GRIBE DET AN I PRAKSIS, VED HJÆLP FRA NOGLE AF DE TEORIER VI HAR VÆRET IGENNEM GENNEM FORLØBET.
Det som tæller er dine refleksion og velovervejede handlemuligheder. - dvs. du skal have tænkt en handleplan for dig selv i din situation du står i.
Eksamensformen er mundtlig og varer ca. 20 min. Efter de 20 min. bliver censor og jeg enige om din karakter, og vi kalder dig ind i lokalet (eller det virtuelle rum) igen.
Vores samarbejdende Erhvervsakademi sender officielt eksamens-papir.
For at være berettiget til at gå til eksamen kræver det at du har afleveret din Erhvervscase på Wiseflow senest den aftalte dag.
Held og lykke, og husk eksamen er en festdag.
Forbered og træn din eksamenspræsentation
Det er vigtigt, at du forbereder en præsentation, der er kort, ca. 8 minutter.
Det er at du ikke bruger hele tiden til at præsentere Erhvervscasen (læse den op), da vi allerede har læst den.
Det vil dog nok være en god idé lige at bruge 1-2 minutter til at præsentere dig selv og baggrunden for problemformuleringen og hovedindholdet af denne.
Derefter kan du så gå i gang med det, du egentlig vil præsentere. Prioriter hvilke modeller/teorier du mener har/kommer til at have størst indflydelse på din problemformulering.
Denne film beskriver ‘eksamen slangen’, hvor du stiller skarpt på de teorier og metoder du har arbejdet med, og hvordan det hænger sammen med din hverdag.
Til eksamen er det vigtigt, at du anvender de korrekte akademiske begreber og udfordrer dig selv i forhold til at komme med så mange perspektiver og sammenhænge som muligt.
Som afslutning:
Konkluderer du på din problemformulering
Kommer med konkret opsamling på, hvad du vil gøre fremadrettet
Reflekterer over hvad dit udbytte af forløbet har været.
Gode råd til eksamen
•Tiden går hurtigt – så overvej, hvordan du vil bruge din tid – og prioritér. Lav fx en disposition til dig selv:
•Det handler om at kunne bruge teori i praksis: Dine igangsatte aktiviteter og refleksioner (og dermed dine praktiske eksempler fra hverdagen) er derfor guld værd til eksamen.
•Prioritér det du vil sige ud fra det du synes har givet de bedste resultater.
•Læg til sidst et bredere perspektiv på din case. Gerne et blik ind i fremtiden - Fortæl om hvad du har lært. Hvad har været vigtigt, sat tanker i gang, osv. Og hvordan holder du fast.
Øv dig – gerne mange gange :)
Medbring ikke for meget