Hver vagt er fuld af små øjeblikke, hvor du har noget på hjerte: en idé, en bekymring, et spørgsmål eller en ros. Nogle gange siger du det. Andre gange holder du igen.
I denne opgave ser du tilbage på dine seneste vagter og samler op på dine egne øjeblikke. Ca. 45 minutter i alt.
1. Gæt først, hvordan du tror, det ser ud.
2. Gå én vagt igennem ad gangen, fra start til slut, og mærk efter, hvad der skete.
3. Se, om dit gæt holdt, og vælg ét greb til næste vagt.
Du laver opgaven efter vagten, i den tid der er sat af til læring. Dine svar gemmes, så du kan fortsætte, hvor du slap.
Tænk på din seneste vagt. Gå den igennem fra start til slut. Havde du noget på hjerte i hver del af vagten, og sagde du det?
Et skøn er helt fint. Det vigtige er, at du har mærket efter.
Spørg: Hvornår holder du selv igen på en vagt, og hvad ville gøre det lettere at sige det?
Dine svar er sendt til Marie Louise og Pernille. Bare det at se tilbage på sine øjeblikke gør dem lettere at handle på næste gang. Mandag i uge 51 tager vi dem med ind i arbejdet med psykologisk tryghed.
I T1 læste du, at psykologisk tryghed handler om at kunne sætte ord på det, der bekymrer én, og blive mødt med et ønske om at forstå.
Mange af de vigtigste øjeblikke på en vagt er små: en idé, der kunne gøre det lettere, en bekymring om en gæst, et spørgsmål, man ikke fik stillet. Når vi holder dem for os selv, går viden tabt.
Ved at se tilbage på dine egne øjeblikke får du øje på et mønster: hvornår siger du det, og hvornår holder du igen? Det er første skridt til at gøre noget andet.