En god oplevelse for gæsten bliver sjældent skabt af én afdeling alene. Den bliver skabt i overleveringen mellem køkken og restaurant, reception og housekeeping, spa og bar.
I denne opgave ser du tilbage på dine seneste vagter og samler op. Ca. 45 minutter i alt.
1. Gæt først, hvordan du tror, det ser ud.
2. Gå én vagt igennem ad gangen, fra start til slut, og mærk efter, hvad der skete.
3. Se, om dit gæt holdt, og vælg ét greb til næste vagt.
Du laver opgaven efter vagten, i den tid der er sat af til læring. Dine svar gemmes, så du kan fortsætte, hvor du slap.
Tænk på din seneste vagt. Gå den igennem fra start til slut. Havde du kontakt med en anden afdeling, og hvordan gik det?
Et skøn er helt fint. Det vigtige er, at du har mærket efter.
Spørg: Tal gerne med en kollega fra en anden afdeling. Spørg: Hvad kunne gøre samarbejdet mellem os lettere?
Dine svar er sendt til Marie Louise og Pernille. Prøv dit greb på næste vagt. I uge 51 møder du kolleger fra hele hotellet, og det samarbejde bygger videre herfra.
I T4 læste du om social kapital og den vandrette tillid mellem kolleger. Den vandrette tillid bliver især sat på prøve, når opgaver går på tværs af afdelinger.
Arbejdstilsynet beskriver, at for lidt fællesskab kan føre til konflikter, lav videndeling og dårligere kvalitet i opgaverne. Når du ser tilbage på dine vagter, får du øje på, hvor samarbejdet på tværs lykkes, og hvor det kan blive lettere.