Ledelsesrapportering


Kendskab til virksomhedens indsatsområder er en del af den økonomiske styring. Virksomhedens økonomiske mål sættes af ledelsen og fx i forhold til en gennemført investering, huslejeniveau, sammenligning med andre mv. Når det økonomiske mål er sat, bidrager valg af indsatsområder til at skabe fokus og retning.
 
Ledelsesrapportering er en vigtig del af økonomistyringsopgaven. Gennem udvælgelse af relevante nøgletal, opstilling af regnskab til analysebrug mv. hjælper den fx månedlige rapportering ledelsen med at holde fokus og styre virksomheden i forhold til det ønskede mål. 
 
Udvælgelse af nøgletal og opstilling af ledelsesrapportering kan være meget individuelt. For hoteller og restauranter er der dog mange fællestræk, fx:
  1. Kapacitetsudnyttelse (belægningsprocent og indtægt pr. stol pr åbningstime er eksempler på relevante nøgletal).
  2. Gennemsnitspris pr. solgt værelse eller pr. restaurantkunde.
  3. Lønprocent
  4. Diverse variable omkostninger i procent af omsætning, ofte for restauranter opstillet som bruttoavanceprocenter for mad og drikke.

Særligt for konferencehoteller og konferencecentre uden værelser, kan der være behov for en række særlige nøgletal til styring af kapacitets udnyttelsen:
Konferenceomsætning pr. kvadratmeter (lokalelejen pr. m2 til møder og konferencer). MMM 
Totalkonferenceomsætning pr. kvadratmeter (både lokaleleje og F&B pr. m2 til møder og konferencer).
Total konferenceomsætning pr. gæst (både lokaleleje og F&B pr. konferencegæst).